Mit faglige ståsted baserer sig på både faglig viden, mange års praksis- og livserfaring
Psykoterapeut MPF og sygeplejerske
ANNE-GRETHE SVANLUNDH
Jeg er udannet psykoterapeut og har desuden en faglig baggrund som sygeplejerske. Jeg har egen praksis, og er afløser på Demenslinien i Alzheimer-foreningen som demensfaglig rådgiver.
Jeg har igennem årene talt med mange forskellige menneske i forskellige livssituationer, og støttet dem gennem de udfordringer, de har været i. Årerne har lært mig, at mennesker blomstrer, hvis de bliver lyttet til. Sådan rigtigt lyttet og spurgt ind til. Den erfaring og min evne til at lytte ’indenom’ er en vigtig del af mit virke som psykoterapeut og rådgiver i dag.
Jeg har selv oplevet livets op- og nedture med glæde, sorger, tab, konflikter og kærlighed. Desuden kender jeg til at være pårørende, at bære flere opgaver på mine skuldre end jeg kunne magte, og først sent søge hjælp og støtte til at komme i balance igen, og dermed kunne fortsætte med at være en støtte for mit familiemedlem.
UDDANNELSE
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Institut for Gestaltinstitut og tager løbende kurser og modtager supervision. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF og underlagt deres etiske regler. Jeg har haft klienter i eget regi siden 2012. De sidste år har mine klienter i eget regi været pårørende til en person med en demenssygdom. Eller pårørende der har været bange for, at deres kære har symptomer på en demenssygdom.
Jeg har en grunduddannelse som sygeplejerske, hvor jeg i årenes løb har haft forskellige funktioner i kommunalt og privat regi inden for sundhed og sygdom, rådgivning og vejledning af forskellige målgrupper.
I en årrække har jeg arbejdet som demenssygeplejerske og har en videreuddannelse i demens. Desuden har jeg været afløser i Alzheimerforeningen på Demenslinien som demensfaglig rådgiver i mange år.
2013: Certificeret Individuel og par terapeut. www.institutforgestaltanalyse.dk
2010: Certificeret Individuel- og gruppeterapeut i Gestaltanalyse. www.institutforgestaltanalyse.dk
2009: Træningskursus i kognitiv terapi 1-årig forløb | Institut for Gestaltanalyse
2005: Basiskursus i krop/gestaltterapi | Institut for Gestaltanalyse
2004: Master i Professionel Kommunikation | Roskilde Universitetscenter
2003: Faglig Formidling | Åben Universitet på Roskilde Universitetscenter InterKom+.
1983: Autorisation som Sygeplejerske | Glostrup Sygeplejeskole
EFTER-UDDANNELSER
DEMENS
2017: Parkinsonkoordinator | v. Birgitte Vølund
2016: Demenskoordinator uddannelse Diplom | v. Birgitte Vølund
2014: Sundhedsfaglig diplomuddannelse demens, omsorg og aktivitet, og Sundhedsfaglig diplomuddannelse demens, jura og etik | VIA University College Århus
SYGEPLEJE
2001: Diplomuddannelse i sygeplejevidenskab | Danmarks Sygeplejehøjskole
1983: Diplomuddannelse i gerontologi | Danmarks Sygeplejehøjskole
Andet som til stadighed påvirker mit faglige og personlige ståsted som terapeut og rådgiver
Kurser i stress og stress behandling.
Kurser i tab og sorg.
Træning i den anerkendende dialog.
Deltagelse i faglige forum for demens, og psykologiske- og terapeutiske temaer
Egen klientcentreret terapi ved Psykolog Lisbeth Sommerbeck.
Desuden modtager jeg stadig supervision og går i egen terapi.
Litteratur, skrevet af pårørende om det at være pårørende, og af fagpersoner om pårørendes livsvilkår.
Skønlitterære bøger om dilemmaer, paradokser og udfordringer som vi alle som mennesker er involverede i.
ALLE de mennesker, der har delt deres livshistorie med mig, og søgt min hjælp og støtte.
“Det bemærkelsesværdige paradoks er, at når jeg accepterer mig selv, lige som jeg er, så kan jeg ændre mig.”