Anne Grethe Svanlundh

Psykoterapeut & sygeplejerske

Kontakt

Telefon: 28 55 94 56

e-mail: info@agsvanlundh.dk

Milmosevej 12

9510 Arden

Medlem af psykoterapeut foreningen

Klient-centreret terapi

Ekspert på en bestemt måde at samtale på
I min samtale med dig anstrenger jeg mig for at være accepterende og eksplicit empatisk. Jeg går på forhånd ud fra, at du kommer, fordi du ønsker at leve et bedre liv. Og du derfor, uden at jeg gør noget specielt for at få dig til det, vil bruge samtalerne til at se dybtgående og kritisk på den måde, du leve dit liv, med henblik på at finde og afprøve eventuelle bedre alternativer.

Det er dig selv der finder frem til disse alternativer. Jeg kender dem ikke. Jeg er ikke ekspert på hvordan man lever” det gode liv”, kun på en bestemt måde at tale om det på.

En måde at tale om det på, der giver dig den fornødne tryghed til at se kritisk på den måde, du lever dit liv. Det gør jeg ved konstant at prøve at se tingene med dine øjne og via denne empatiske forståelse formidle min ubetingede accept af dig. I den udstrækning det lykkes vil du turde se de sider af dig selv og dit liv, som det hidtil har været for svært og truende i øjnene. Det skyldes at du, netop på grund af min ubetingede accept og forståelse af dig, ikke har nogen grund til at forsvare dig.

Tavshedspligt og etiske regler: se under Psykoterapeutforeningen